Prægning
SkinX+
Lorena Lorraine Group
Baggersvej 2B
3300 Frederiksværk
Danmark
Reg.nr. 36651679
CVR-nummer: DK36651679
Telefon: +45 23114439
E-mail: infoskinxplus.com
Hvorfor er disse Vilkår og betingelser vigtige for mig? Disse Vilkår og betingelser er vigtige for dig, fordi de gælder for alle de ordrer, du afgiver hos SkinX+ online, via e-mail eller via telefon.
Vi anbefaler på det kraftigste, at du læser disse Vilkår og betingelser grundigt, før du afgiver din bestilling.
Hvem bestiller jeg hos? Når du foretager et køb online, via e-mail eller via telefon, afgiver du ordren til SkinX+ (Lorena Lorraine Group), Reg. No. DK36651679, Lorena Lorraine Group, Baggersvej 2B, 3300 Frederiksværk, Danmark.
Alle referencer til "vi", "os" eller "vores" betyder Lorena Lorraine Group, og alle referencer til "dig" eller "din" betyder dig som kunde. Referencer til "jeg" og "min" i temaspørgsmålene betyder også dig som kunde og forbruger på SkinX+ Shop.
Nærværende Vilkår og betingelser gælder kun i forbindelse med forbrugerkøb, hvor forbrugeren er en virkelig person, der handler med henblik på formål, som ligger uden for vedkommendes branche, virksomhed eller profession.
SkinX+ og SkinX+ logoet er Lorena Lorraine Group varemærker ©2021.
Kan jeg foretage køb på SkinX+ Shop, hvis jeg er under 18 år eller ikke har fuld rets- og handleevne? Nej, SkinX+ Shop sælger ikke produkter med henblik på køb foretaget af børn. Hvis du er under 18 år, eller ikke har fuld rets- og handleevne, må du kun bruge webstedet SkinX+ Shop med samtykke fra dine forældre eller din værge.
Hvordan afgiver jeg min bestilling online i SkinX+ Shop? Du kan vælge produkter og tilføje dem i en virtuel indkøbskurv ved at trykke på knappen "Føj til kurv". Hvis knappen "Føj til kurv" er erstattet med knappen "Reservér", kan du få behandlet din ordre ved at klikke på knappen "Reservér", men varen bliver ikke sendt, før den er på lager igen.
Hvornår indgår jeg en bindende aftale? Du får mulighed for at gennemse, rette og slette data, før du afgiver ordren. Ved at trykke på knappen "Køb" foretager du et bindende tilbud om at købe de produkter, du har tilføjet i den virtuelle indkøbskurv.
Når du har bestilt dine produkter i SkinX+ Shop, sender vi dig en automatisk ordrebekræftelse. Det betyder dog ikke, at ordren er accepteret.
Når du afgiver en ordre hos os, afgiver du et tilbud om køb, og vi har ikke accepteret ordren, før du modtager en e-mail med en leveringsbekræftelse fra os med oplysninger om de bestilte varer, din onlinebetaling og levering. Det er vigtigt, at du angiver en korrekt e-mailadresse, når du afgiver din ordre.
Lorena Lorraine Group forbeholder sig retten til at tilbageholde eller annullere en ordre uden forudgående varsel eller forklaring, hvis der opstår sikkerhedsproblemer, eller der sker en overtrædelse af vilkår eller betingelser.
Kan jeg nægte at acceptere Vilkårene og betingelserne og stadig foretage et køb? Nej. Du kan kun afgive en ordre, hvis du accepterer disse Vilkår og betingelser ved at markere feltet "Jeg accepterer vilkår og betingelser". Kontrakter kan udarbejdes på engelsk.
Hvad sker der, hvis de bestilte produkter ikke er på lager? Vi kan ikke garantere, at alle de bestilte produkter altid er tilgængelige på vores lager.
Vi kan foretage delleveringer af produkter fra samme ordre, forudsat at produkterne kan bruges hver for sig. Vi påtager os naturligvis eventuelle ekstra forsendelsesomkostninger i disse tilfælde, og du skal ikke betale ekstra for delleveringer.
Hvis et produkt ikke er på lager eller ikke kan leveres rettidigt, bliver du informeret hurtigst muligt. Hvis produktet ikke vil komme på lager i en forudsigelig fremtid, forbeholder vi os retten til ikke at acceptere dit købstilbud.
Kan jeg få varerne sendt til en anden adresse? Du kan anmode om at få leveret dine varer til en anden adresse end faktureringsadressen. I sådanne tilfælde medsendes pris- eller faktureringsoplysningerne ikke til leveringsadressen, da vi forudsætter, at leveringen er en gave til modtageren. Du får tilsendt dine prisoplysninger i bekræftelses-e-mailen fra os.
Skal jeg gemme en kopi af mine ordrerelaterede dokumenter? Ja. Du opfordres til at udskrive eller gemme en kopi af disse Vilkår og betingelser, dine onlinebetalingsoplysninger og din leveringsbekræftelse, hvis du skulle få brug for at kontakte os i forbindelse med ordren. E-mailen med leveringsbekræftelsen indeholder en kopi af nærværende Vilkår og betingelser.
Hvis nogle af de oplysninger, du har modtaget i e-mails fra os, er forkerte, skal du kontakte os med det samme, så oplysningerne kan blive rettet.
Hvordan behandles mine personlige oplysninger? Du kan få oplysninger om lagring, gennemgang og opdatering af dine personlige data i vores. Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
Medmindre du andetsteds udtrykkeligt har tilvalgt noget (f.eks. accept af cookies eller tilmelding et SkinX+ ID eller nyhedsbrevet), indsamler, bruger, opbevarer og deler vi kun følgende oplysninger fra dig i forbindelse med din ordre på skinxplus.com:
* Navn, leveringsadresse, faktureringsadresse og kontaktoplysninger såsom dit telefonnummer og din e-mailadresse
* Dit SkinX+ ID, hvis du har et SkinX+ ID. Dette registreres sammen med ordren og i ordrehistorikken.
* De relevante betalingsoplysninger. Disse deles med din valgte betalingsudbyder og vores betalingsprocespartner. Bemærk, at ved brug af nogle betalingsudbydere (f.eks. PayPal) kan de personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, f.eks. faktureringsoplysninger, blive overskrevet med de oplysninger, som du har leveret til den pågældende betalingsudbyder. Få flere oplysninger i afsnittet "Betalingsmetoder".
Vi bruger, opbevarer og deler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores
Politik om beskyttelse af personlige oplysninger.
I forbindelse med din ordre bruger og deler vi de personlige oplysninger, vi har modtaget fra dig, til at:
* behandle din ordre. Dette omfatter deling af dine personlige oplysninger med vores betroede tredjeparter, som leverer ydelser inden for lager, pakning, forsendelse og levering, ydelser til afsløring og forebyggelse af bedrageri samt ydelser til gældsinddrivelse
* hjælpe dig via vores kundeservice
* opbevare dine personlige oplysninger hos vores betroede cloud-opbevaringspartner
* sende dig en efterkøbsundersøgelse via e-mail. Dette omfatter deling af dine personlige oplysninger med vores betroede tredjeparter, som leverer ydelser inden for research og undersøgelser
* sende dig produktkataloger med posten. Dette omfatter deling af dine personlige oplysninger med vores betroede tredjeparter, som leverer ydelser inden for post og levering
Bemærk, at vores partner bruger automatiseret beslutningstagning til behandling af dine personlige oplysninger med henblik på at udføre og levere ydelser til afsløring og forebyggelse af bedrageri til os. Du kan bede om en manuel gennemgang af nøjagtigheden af en automatiseret beslutning, hvis du er utilfreds med beslutningen.
Du kan få flere oplysninger om indsamling, brug, opbevaring, lagring og sletning af personlige oplysninger, samt om automatiserede beslutningsprocesser i vores Politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Her kan du også få mere at vide om, hvem vi deler dine personlige oplysninger med og hvornår, samt om gennemgang og opdatering af dine personlige oplysninger.
Er de angivne priser inkl. moms? Ja. Priserne er inkl. moms. Vi tilbagebetaler ikke moms i forbindelse med ordrer, der afgives online på skinxplus.com eller over telefonen.
Er priserne inkl. leveringsomkostninger? Nej. Priserne er ikke inkl. leveringsomkostninger. Disse omkostninger tillægges prisen. Leveringsomkostninger vises i ordreoversigten, så du kan se leveringsomkostningerne, før du afgiver din ordre.
Hvad sker der, hvis der er angivet en forkert pris på webstedet? Vi bestræber os på, at alle priser på vores websted er korrekte. Der kan dog opstå fejl. Hvis vi opdager en fejl i prisen på produkter, du har bestilt, informerer vi dig hurtigst muligt, og du får mulighed for at genbekræfte din ordre til den korrekte pris eller annullere den. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, eller hvis du ikke genbekræfter ordren, betragter vi ordren som værende annulleret.
Kan priserne i SkinX+ Shop ændre sig? Ja, alle de priser, der er vist i SkinX+ Shop, kan ændres uden forudgående varsel.
Hvor kan jeg få levereret mine ordrer? Vi leverer kun til adresser i følgende lande:
Det er ikke muligt at få leveret til adresser uden for disse lande.
Hvornår kan jeg forvente at modtage mine ordrer? Leveringstiderne kan variere, afhængigt af leveringsadresse.
Du kan se de estimerede leveringstider under Forsendelse og returpolitik på SkinX+ Shop. Derudover kan du se den forventede leveringstid ved kassen.
Skal jeg betale leveringsomkostningerne? Ja. Forsendelsesomkostningerne lægges til priserne på de bestilte produkter. Du kan se forsendelsesomkostningerne i ordreoversigten.
Kan jeg fortryde? Ja, du kan fortryde og trække dig fra kontrakten inden for 14 dage. Du behøver ikke oplyse en grund til, at du har fortrudt købet.
Fortrydelsesperioden udløber efter 14 dage fra den dag, hvor du eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), modtager de fysiske varer. Hvis du har bestilt flere produkter i samme ordre, og de leveres i separate leveringer, udløber fortrydelsesperioden efter 14 dage fra dagen for fysisk levering af det sidste produkt.
For at overholde fortrydelsesfristen på 14 dage er det nok, at du sender en meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesperioden udløber.
Du skal være opmærksom på, at din fortrydelsesret kun gælder for alle elementer i relation til hvert enkelt produkt.
Hvordan udøver jeg min fortrydelsesret? Hvis du vil benytte fortrydelsesretten, skal du informere os om din beslutning om fortrydelse i en utvetydig meddelelse ved at i) sende os et brev; ii) sende os en e-mail; eller iii) kontakte Kundeservice via telefonen.
Du kan bruge fortrydelsesformularen i slutningen af disse Vilkår og betingelser, hvis du vil fortryde skriftligt, men det er ikke et krav.
Hvad sker der, hvis jeg skifter mening og trækker mig fra kontrakten? Hvis du fortryder at have indgået denne kontrakt, refunderer vi alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (med undtagelse af yderligere omkostninger i forbindelse med valg af en anden leveringsmåde end den billigste standardleveringsmåde, vi tilbyder).
Vi refunderer betalingen hurtigst muligt og under ingen omstændigheder senere end 14 dage fra den dag, hvor du har informeret os om din udtrædelse af kontrakten. Vi har dog ret til at tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget varerne fra dig, eller indtil du har bevist, at du har sendt varerne. Den tidligste gælder.
Vi refunderer pengene med samme betalingsmetode, du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret andet. Der påløber dig ingen yderligere omkostninger for en sådan refusion.
Kan jeg fortryde min bestilling og trækker mig fra kontrakten efter at de 14 dage er gået? Ja, vi tilbyder en ekstra periode udover din lovmæssige fortrydelsesret (14 dage), hvor du kan ophæve denne kontrakt.
Det vil sige, at du kan ophæve din kontrakt inden for 20 dage fra den dag, hvor du, eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), fysisk får overdraget den første vare ("udvidet returret").
Den udvidede returret starter 14 dage efter den dag, hvor du, eller en tredjepart, du har angivet (udover fragtmanden), modtager det første produkt. Den udvidede fortrydelsesret udløber efter 20 dage.
Se "Hvordan udøver jeg min fortrydelsesret" ovenfor for at få oplysninger om, hvordan du skal informere os om ophævelse af kontrakten.
Hvordan og hvornår skal jeg returnere de produkter, jeg har modtaget? Du skal returnere varerne hurtigst muligt og under ingen omstændigheder senere end 14 dage fra den dag, hvor du har informeret om din udtrædelse af kontrakten. Dette gælder i alle tilfælde, hvor du ønsker at ophæve kontrakten.
Du skal returnere produkterne til returadressen som angivet på pakken, og de returnerede produkter skal vedlægges et returautorisationsnummer (RA-nummer) angivet på returmærkaten. For at få et returmærkat og et RA-nummer skal du kontakte Kundeservice.
Hvis du returnerer produkterne uden returmærkat og RA-nummer, skal du forvente yderligere behandlingstid.
I hvilken tilstand skal produkterne returneres? Du er ansvarlig for enhver forringelse af produkternes værdi som følge af anden håndtering af produkterne end den, der er nødvendigt for at fastlægge produkternes art og beskaffenhed, egenskaber og funktionsdygtighed.
Dette betyder, at din refusion i forbindelse med ophævelse reduceres proportionelt med enhver forringelse af værdien udover hvad der er nødvendigt for at fastlægge produkternes art og beskaffenhed, egenskaber og funktionsdygtighed. Du skal være opmærksom på, at værdien reduceres betydeligt, hvis du åbner pakken og plastikposerne i pakken, hvilket udløser en langt mindre refusion, hvis du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke returnerer hele produktet, men kun dele deraf.
I løbet af den udvidede fortrydelsesret refunderer vi kun uåbnede produkter. Det betyder, at du ikke modtager refusion efter den lovmæssige fortrydelsesret på 14 dage, medmindre du returnerer produkterne i uåbnet stand inden for den udvidede fortrydelsesret. Hvis det produkt, du vil returnere, er åbnet, kan du være berettiget til en ombytning eller kreditering på din SkinX+ konto. Læs returpolitikken for at få flere oplysninger.
Kan jeg bruge min fortrydelsesret og den udvidede fortrydelsesret i alle situationer? Nej. Hvis du har købt et af følgende produkter, kan du ikke bruge din fortrydelsesret eller den udvidede fortrydelsesret:
• Produkter, som er specialfremstillet efter dine specifikationer eller tydeligt tilpassede.
Undtagelser til fortrydelsesretten: Har du købt en vare, der af sundhedsmæssige eller hygiejnemæssige grunde er forseglet, og har du brudt denne forsegling, kan varen ikke returneres. Ved forsegling skal også forstås emballage, der har til formål at beskytte varen og sikre, at varen ikke har været åbnet.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til returnering af produkter.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med min ordre? Hvis du af en eller anden årsag ikke er fuldt tilfreds med en ordre, skal du kontakte vores Kundeservice. Kundeservice vil, i samarbejde med dig, forsøge at finde den bedste løsning, så du kan blive tilfreds med din ordre og dit køb på SkinX+.
Send os en e-mail: Klik her
Jeg er stadig ikke tilfreds efter at have talt med Kundeservice – Hvad kan jeg gøre? Du har mulighed for at indsende en klage om produkter, du har købt hos os, til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark. Du kan også indsende en klage online på www.forbrug.dk.
Du kan desuden bruge Europa-Kommissionens onlineklageregister ved indsendelse af din klage. Dette er særligt relevant, hvis du er en forbruger, som er bosiddende i et andet EU-land. Du kan indsende klagen ved at bruge følgende link:
http://ec.europa.eu/consumers/odr/. Ved indsendelse af klagen skal du oplyse vores e-mailadresse
infoskinxplus.com
.
Hvis der ikke kan findes en løsning via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har du mulighed for at indsende en klage til Forbrugerklagenævnet. Hvis du ønsker at indsende en klage til Forbrugerklagenævnet, skal du følge dette link: https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx
Hvordan fungerer den elektroniske kommunikation mellem mig og Lorena Lorraine Group? Når du besøger skinxplus.com eller sender e-mails til vores Kundeservice, kommunikerer du med os elektronisk. Vi kommunikerer med dig via e-mail eller ved at udgive meddelelser på vores websted. Af kontraktmæssige hensyn accepterer du at modtage elektronisk, ikke-marketingrelateret, kommunikation fra os, og accepterer, at alle aftaler, meddelelser, offentliggørelser og anden elektronisk kommunikation fra os overholder alle juridiske krav om sådan skriftlig kommunikation. Denne klausul påvirker ikke dine lovbestemte rettigheder.
I hvilket omfang er Lorena Lorraine Group ansvarligt? Vi påtager os intet andet ansvar end det, der er os pålagt i henhold til loven. Medmindre andet fremgår af loven, kan vi ikke holdes ansvarlige for indirekte eller hændelige tab, herunder, men ikke begrænset til, tab af eller mistede data via brugen af et SkinX+ websted.
Hvad kan jeg forvente mig af billederne af produkterne på webstedet? Billederne af produkterne på vores websted er udelukkende vejledende. Vi gør vores ypperste for at gengive varerne på vores websted så præcist som muligt. Der kan dog være små afvigelser. Alle angivne mål er omtrentlige, og gengivelsen af farver er så nøjagtig som fotografering og udgivelsesprocessen tillader. Bemærk, at der kan være farveforskelle, som er afhængige af kalibreringen af og indstillingerne for brugerens skærm. Vi lægger stor vægt på detaljer. Der kan dog opstå slåfejl. I sådanne tilfælde retter vi fejlen og angiver korrekte oplysninger.
Hvad sker der, hvis dele af disse Vilkår og betingelser skønnes at være ulovlige eller ugyldige? Hvis en del af nærværende Vilkår og betingelser skønnes at være ulovlige og/eller ugyldige og derfor uden retskraft, har det ingen indflydelse på gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af nærværende Vilkår og betingelser.
Hvilken lovgivning er gældende? Disse Vilkår og betingelser er eksklusivt underlagt dansk lov, med undtagelse af regler om international ret. Alle tvister i forbindelse med køb i SkinX+ Shop er underlagt de danske domstoles eksklusive jurisdiktion. Da du indgår kontrakt som en forbruger, har dette ingen indflydelse på dine lovmæssige rettigheder.
(udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at træde ud af kontrakten)
— Til Lorena Lorraine Group, reg.nr. 36651679, Lorena Lorraine Group, Baggersvej 2B, 3300 Frederiksværk, Danmark:
— Jeg informerer hermed om, at jeg ønsker at træde ud af min salgskontrakt for følgende produkter:
— Bestilt d./Modtaget d. (*):
— Forbrugers navn:
— Forbrugers adresse:
— Forbrugers signatur (kun hvis formularen udfyldes på papir).
___________________________
(*) Slet efter behov